KIRKEBLADET


LEDEREN | Vidste du at... Tid

Hvad er tid? Rent fysisk kan tid måles i sekunder, minutter, timer, døgn, år osv. Det har vi vist ret godt styr på, og så alligevel. Er man i gang med noget godt, føles det som om tiden går hurtigt. Er man barn juleaften, kan tiden gå ulideligt langsomt, selv om sekunderne er de samme, og urviserne bevæger sig med samme hastighed. Tid er også det forløb, hvor vi får lov at leve vores liv sammen. Det er i tiden, at vi oplever og føler både os selv, men forhåbentlig også de mennesker, der er ved siden af. Tid har gennem tiden været opfattet på mange måder. Vores forfædre, i hvert tilfælde langt tilbage, opfattede tiden som cyklisk, altså tanken om at det hele bare tog en runde og vendte tilbage. Jeg mener, at det arkæologiske fund, Solvognen, udtrykker dette ved, at heste trak solen en omgang for, at den så skulle vende tilbage til det samme. Tanken var egentlig, at livet var sådan en rundtur. Der kom ikke noget nyt. Dagenes indhold var for så vidt givet. I rendyrket form var det en opfattelse uden fremdrift. Med kristendommens komme blev tiden tænkt mere som en fremadskridende linje. Der er en tanke om udvikling og overraskelser. Livet er ikke låst fast til en bestemt rytme. Inspirationen kommer fra de bibelske fortællinger, hvor vi har en fremadskridende udvikling i historien. Guds løfter til de første mennesker om håb og redning efter syndefaldet blev udbygget op igennem Israels historie med tanken om Messias, redningsmanden, der skulle komme på et bestemt tidspunkt i historien. Med julens fortælling får dette et nyt nedslag i historien, et nyt kapitel føjes til. Nu er det, man i mange år har ventet på, kommet. Jesus Guds søn er her på en historisk plet, på et historisk tidspunkt og som et menneske som os. Senere i historien efter påskebegivenhederne vender han tilbage til sin far i himlen. Vi lever en del år efter Jesu fødsel, vi kan se tilbage på historien og fremad med forventning. Vi ved ikke altid, hvad der kommer, men ud fra historien og erfaringen har vi ofte forventninger. Det er jo den fremadskridende udvikling i tiden, der præger os. Jeg tror, det er vigtigt, at det er sådan. Det holder os fast på, at det er her og nu, livet leves. Det kommer ikke tilbage. Det er her og nu, vi skal være mennesker for hinanden. Til at hjælpe os har vi nogle gode fixpunkter i årets løb. I denne kirkebladsperiode er det især advent og jul, der falder i øjnene. Det fejrer vi igen og igen. Kirkens nytår (advent) indleder kirkeåret, så vi når at være forberedt på julen. Bemærk, at udtrykket ”nytår” også fortæller os, at tiden foran er en ny gave til os, ikke noget gammelt, der allerede er brugt. Julen fortæller os om en begivenhed, der skete for lang tid siden, og at den begivenhed skal vi ikke glemme, men have med i tiden fremover. Barnet i krybben har gjort en forskel i tiden, som ingen anden. Det har plantet håb og tro, også i vores tid. Derfor tør vi se frem mod nye tider i livet. De er en Guds gave til os.

Kjeld-Ole Munk

 

 

 

 


LEDEREN | Modstand og vækst

For nylig så jeg DMA - Danish Music Awards 2019 på TV. Lis Sørensen fik en ærespris for sit mangeårige virke som musiker. I sin takketale sagde hun bl.a.: “Tak for modstand”. Hun forklarede, at det netop er, når man møder modstand, sidder fast, tvivler og er fortvivlet, at man finder ud af, hvor meget musikken i grunden betyder og hvor vigtigt, det er at blive ved. Jeg forstod hende fuldt ud, for jeg har en identisk erfaring med kirken og med mit arbejde som præst. Jeg har haft en sygeperiode grundet en rygoperation og en brækket skulder. Mens jeg var sygemeldt, forstod jeg for alvor, hvor meget kirken og hvor meget mit arbejde som præst betyder for mig. At præstearbejdet og kirken er en stor del af min identitet og mit liv. Det er, når man allermindst venter det, at der opstår nye erkendelser. Er det ikke sandt? Som præst arbejder man væsentligt mere end søndag formiddag - 37 timer ugentlig eller mere. Med søndagsgudstjeneste, dåb, konfirmationer, bryllupper, begravelser, konfirmandundervisning, samtaler, taleskrivning, sjælesorg, kirkeblad og øvrige aktiviteter i kirken. Nytter det alt sammen noget? Spurgte jeg indimellem mig selv. Somme tider overvejede jeg seriøst at søge tidlig pension, også på grund af mit handikap. Men så var det, jeg mødte modstand og blev klogere undervejs. Siden min ungdom har jeg gået en del i kirke. De sidste mange år har jeg dog mest været i kirke, når jeg selv skulle holde gudstjeneste. Under min sygeorlov begyndte jeg at gå i kirke, så snart jeg var fysisk i stand til det, og jeg blev hurtig “kirkoman”, afhængig af at komme til gudstjeneste hver søndag. Man kan sige, at jeg så lyset. Jeg mærkede lyset hver gang, jeg var til gudstjeneste. Det gav mig en glæde, fred og indsigt at lytte til smukke og kloge ord i Bibelen, synge med på salmerne, lytte til prædikenen, høre musikken, modtage nadveren og velsignelsen. Jeg oplevede som kirkegænger, hvad en gudstjeneste kan gøre. Jeg begyndte at forstå gudstjenesten som en form for meditation, hvor man samtidig bliver klogere på Gud, sig selv og de andre og er en del af et ligestillet fællesskab. Jeg er blevet mere stolt af at være præst. Jeg er i højere grad blevet klar over, at det, der sker i kirken, nytter noget. Det gør mig bare ondt, at der ikke er endnu flere, der benytter sig af søndagsgudstjenesten. Somme tider er deltagelse i en gudstjeneste bedre end terapi. Gudstjenesten er et af de få steder, hvor vi kan få ro. Noget, vi nok har brug for i vores samfund i endnu højere grad end nogensinde. Bare man dog ville prioritere at gå til gudstjeneste og gøre noget ved sjælens og åndens sundhed - i lige så høj grad, som man prioriterer sund kost og motion. Kunne man forestille sig en kampagne for kirkegang? Få det godt i krop og sjæl. Gå til gudstjeneste om søndagen! Man kan sagtens kombinere kirkegang og motion. Det gør jeg selv. Jeg træner altid om søndagen, men først efter gudstjenesten. Hvis man begynder dagen med en gudstjeneste, kommer man også op og ud af døren, inden det er blevet eftermiddag, og man får plejet både krop og sjæl og ånd på en dag. Det er da et godt tilbud - et tilbud, det er svært at sige nej til. Gudstjenesten har en anderledes form og et noget andet indhold end de fleste er vant til. Det kræver med andre ord tilvænning at gå til gudstjeneste. Men det er det hele værd. Ikke for Guds skyld, kirkens skyld eller præstens skyld, men for ens egen skyld. Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden kirken. Kirken og gudstjenesten har noget rigtig godt at give til os alle. Ikke blot til advent og jul, men hele året rundt. Prøv det…

God fornøjelse og glædelig jul

Christel Frederiksen

 

 

 

 



December 2019


MÅNEDENS SALME | Februar 2020

Salmen er blevet til i den stille uge før påske ved et arrangement afholdt på Sigtunastiftelsen i Sverige, hvor salmen forfatter Olov Hartmann (1906-82) var direktør 1948-70. Fra 1965 var han hofprædikant. Han var en kendt...Læs mere



Kalender

BegivenhedDato

Højmesse - Fastelavn i Greve Kirke ved Lars Stuhr

23. feb 11:00
12:00
23. feb 11:00 -
12:00

Fastelavnsgudstjeneste i Johanneskirken ved Christel Frederiksen

Fastelavnsgudstjeneste Søndag 23. februar kl. 14.00 i Johanneskirken Det er for …

23. feb 14:00
15:00
23. feb 14:00 -
15:00

Sogneeftermiddag i Johanneskirken

Tirsdag 25. februar kl. 14.00 Flygtningebarn i Gilleleje under 2. verdenskrig …

25. feb 14:00
15:00
25. feb 14:00 -
15:00

Foredrag: Humor og evangelium i Johanneskirken

Humor og evangelium - et foredrag, der er lige til at grine af Onsdag 26. …

26. feb 19:30
20:30
26. feb 19:30 -
20:30

Studiekreds i Johanneskirken

27. feb 19:30
20:30
27. feb 19:30 -
20:30

Højmesse - 1. s. i fasten i Greve Kirke ved Kjeld-Ole Munk

1. mar 09:00
10:00
1. mar 09:00 -
10:00

Højmesse i Johanneskirken ved Christel Frederiksen

1. mar 11:00
12:00
1. mar 11:00 -
12:00

Vil du være medlem?

Det kan du nemt blive. Se her hvordan.


Bibelselskabet

med søgefunktion, informationer om Bibelen og dens historie, Søndagens Tekst samt redskaber til brug af Bibelen i hverdagen.