VIDSTE DU AT..


25 år med kirkeklokkerne i Johanneskirken

I foråret 1994 stod jeg i det, der var begyndelsen til det ottekantede tårn, der ligesom binder Johanneskirken sammen. Jeg kiggede op og så dækket, der var lavet som gulv for kirkeklokkerne oppe i tårnet. Ude i siden var der lavet et kvadratisk hul med en trælem i. Nede på gulvet i tårnet stod to klokker på hver deres palle. Trælemmen blev fjernet, og det lille hul så ikke ud af meget, så tanken meldte sig med det samme: Er det muligt at få de store klokker op gennem hullet? Derudover var klokkebommen også sat på klokkerne, så de 25 år med kirkeklokkerne i Johanneskirken vejede godt til, så tanken om, hvorvidt rebene nu også kunne holde, meldte sig også. Men det hele gik godt, og begge klokker kom op. Egentlig var placeringen en nødløsning, for kirken var tegnet med det fritstående klokketårn, som vi har nu. Men man troede, der kunne spares lidt penge ved den løsning, og senere måtte man på grund af lyden alligevel bygge det planlagte tårn. Der støbes ikke kirkeklokker i Danmark, så klokkerne i Johanneskirken er støbt af klokkefirmaet Petit & Fritsen i Holland, mens det øvrige udstyr som klokkebom, ringeværk mm. er lavet af det danske firma Kewest. Kirkeklokker giver lyd fra sig, og lyden skal helst matche nabokirkernes klokker. Derfor bestemmer man på forhånd, hvilken lyd/tone klokkerne skal have. Den store klokke, som vejer 675 kg har tonen g1, og den lille klokke har tonen a1, og den vejer 450 kg. På klokkerne er der skrevet forskellige ting. Klokkernes data er angivet: Bygmester, byggested, kirkens navn og årstal. Derudover er der en tekst på hver klokke, som det daværende menighedsråd har valgt. Det er to vers, der er skrevet af K. L. Aastrup (1899-1980), der er en af de mest kendte af de nyere salmedigtere. Han boede efter sin pensionering i Hundige. Versene er hentet fra bogen ’133 evangeliesalmer’, der blev udgivet i 1969, og de er begge hentet fra den samme salme. En salme, der handler om, at Jesus sender sine disciple ud for at forkynde det bedste budskab, der findes til alle folk. Ønsket med versene er, at Johanneskirkens klokker må kalde os sammen til gudstjeneste og sende os ud som vidner om dette evangelium. Verset på den store klokke lyder: Gå ud i alverden med Herrens bud Og lad det kun frejdigt lyde; Ja lær alt folket at frygte Gud Og sig i hans nåde fryde! Verset på den lille klokke lyder: Gå ud til de mange med Herrens dåb Og lad dem på navnet døbe; Ja bring dem gaven af tro og håb, som ingen for guld kan købe. Vil du høre mere om Johanneskirkens kirkeklokker og hele den spændende historie, der ligger bag brugen af kirkeklokker, så mød op i Johanneskirken onsdag 1. maj kl. 19.30 Kjeld-Ole Munk


Prædikestolen i Greve fylder 400 år her i 2017?

Det regner vi i hvert tilfælde med, da vi ved, at Brix snedker i Roskilde fik betaling for præ- dikestolsopgangen. Vi ved også, at Jacob Maler i 1617 fik 30 sletdaler for at male og staffere prædikestolen. Så vi er sikkert på rette spor, når vi går ud fra, at prædikestolen er fra 1617. Dengang var den der i hvert tilfælde.

Resten af historien om prædikestolen kan I få 24. september, hvor vi fejrer jubilæet ved gudstjenesten kl. 11 i Greve kirke.

Efterfølgende er der et lille traktement, og Kjeld-Ole Munk vil derefter fortælle om prædikestolen og dens historie. Selvfølgelig skal jubilæet fejres ved en gudstjeneste, hvor prædikestolen bruges.

Hvad er en prædikestol?

En prædikestol er jo egentlig en hævet plads i en kirkes skib (oftest i sydsiden som den også er i Greve kirke), hvorfra præ- sten taler til menigheden. Vi finder tanken om prædikestolen helt tilbage i Det gamle Testamente, f. eks. i Ezras bog, hvor der står: ”Ezra, den skriftlærde, stod på en platform af træ, der var lavet til formålet … Ezra åbnede bogen i hele folkets påsyn, for han stod højere end hele folket, og da han åbnede den, rejste alle sig. … [Han] læste tydeligt op af bogen med Guds lov og forklarede meningen, så man kunne forstå det, der blev læst” (Neh 8,4-8). Det er da en flot definition på, hvad en prædikestol kan bruges til. Hvorfor ordet stol i prædikestol? Det med stol går tilbage til katolsk tid, hvor biskoppen sad i sin bispestol og belærte om kristentroen (deraf ordet lærestol), og navnet stol er så blevet hængende, selv om præsten står op, når han prædiker. Hvorfor skal man have en prædikestol og hvorfor skal der prædikes i kirker? I vores lutherske kirke er prædikestolen langt på vej en praktisk indretning, som gør det nemmere for menigheden at se og høre præ- sten, men det er også rart for præ- Vidste du at: Om prædikestol, om at prædike og et jubilæum sten at være hævet lidt, da man kan have mere kontakt med menigheden. Der skal prædikes i kirken, fordi evangeliet er livsvigtigt. Det skal fortælles og udlægges, så det bliver nærværende, at vi oplever Jesus. Det skal også prædikes ind i mange situationer. Der er en grund til, at vi har faste tekstrækker. Det hindrer præsten i bare at tale om sine kæpheste. Det kunne jo være spændende at have prædikener fra Greve kirke gennem alle de 400 år, de har været der. Det har vi desværre ikke. Men jeg tror, de kunne fortælle rigtigt meget om Greves mennesker gennem tiderne. De kunne fortælle om afhængighed af Jesus. De kunne sikkert også fortælle om skiftende trends gennem tiden. De kunne nok også fortælle om meget forskellige præster og deraf meget forskellige fremførelser af prædikerne. De ville sikkert også til en vis grad fortælle noget om, hvilket samfund, de er holdt ind i. Men selv om prædikestolen kunne fortælle rigtig mange historier og oplevelser fra dens lange levetid, så tror jeg stadigvæk, at det, den er mest stolt af, er, at den har været redskab for mange fortællinger om Jesus. Og tænk, hvor mange mennesker prædikestolen har oplevet gennem tiden. Det skal tælles mindst i hundredetusinder.

Kjeld-Ole Munk



September 2019


MÅNEDENS SALME | November 2019

Salmen udkom første gang anonymt på tysk med 6 vers i 1862. Forfatteren kendes dog, hun hed Julie Hausmann, født i Riga 1825 og død i Estland 1901. Den blev udgivet til fordel for missionsprojekter, et sygehus i Berlin og et...Læs mere



Kalender

BegivenhedDato

Kulturweekend åbner i Johanneskirken

  Fernisering fredag d. 22. november kl. 18-20 Åbning ved sognepræst Kjeld-Ole …

22. nov 18:00
20:00
22. nov 18:00 -
20:00

Kulturweekend i Johanneskirken

Lørdag d. 23. november kl. 12-16 Åbent i salgsboderne og …

23. nov 12:00
16:00
23. nov 12:00 -
16:00

Højmesse - Sidste S. i kirkeåret i Johanneskirken ved Kjeld-Ole Munk

24. nov 11:00
12:00
24. nov 11:00 -
12:00

Kulturweekend i Johanneskirken

Søndag d. 24. november kl. 11-15 Kl. 11. Gudstjeneste, derefter åbent i …

24. nov 12:00
13:00
24. nov 12:00 -
13:00

Koncert med KOL-koret i Johanneskirken

Kom og hør KOL-koret søndag kl. 15

24. nov 15:00
16:00
24. nov 15:00 -
16:00

Sogneeftermiddag i Johanneskirken

Tirsdag 26. november Benny Andersen og Halfdan Rasmussen Vi får besøg af …

26. nov 14:00
15:00
26. nov 14:00 -
15:00

Studiekreds i Johanneskirken

28. nov 19:30
20:30
28. nov 19:30 -
20:30

Højmesse - 1.s. i advent i Greve Kirke ved Christel Frederiksen

1. dec 09:00
10:00
1. dec 09:00 -
10:00

Højmesse med minikonfirmandafslutning i Johanneskirken ved Kjeld-Ole Munk

1. dec 11:00
12:00
1. dec 11:00 -
12:00

Juletræstænding i Greve Kirke

Juletræs tænding Søndag 1. december i Greve Kirke kl. 16 Juletræet skal tændes …

1. dec 16:00
17:00
1. dec 16:00 -
17:00

Vil du være medlem?

Det kan du nemt blive. Se her hvordan.


Bibelselskabet

med søgefunktion, informationer om Bibelen og dens historie, Søndagens Tekst samt redskaber til brug af Bibelen i hverdagen.