Vi er i samme båd
Denne leder er inspireret af det flotte kirkeskib, der er doneret til Greve Kirke af Flemming Neelmeyer, og som vi kan opleve ved et spændende arrangement 15. august kl. 17 i Greve Kirke.
I mange af vores kirker er der kirkeskibe, især i dem, der har havne eller kyststrækninger. I Greve har Mosede Havn været vigtig, og før den kom til, blev der fisket fra kysten, og selv om havnen lå i det gamle Karlslunde Sogn, så boede fiskerne i Greve Sogn i det, som i dag er blevet til Mosede Sogn, og som knyttede sig til Greve Kirke.
Det med kirkeskibe er på mange måder en gammel dansk tradition, så det er dejligt, at vi har fundet plads til ét i Greve Kirke.
Selv om det er en gammel dansk tradition at hænge modeller af skibe op i kirkerne, så er skibet i kirken et meget ældre symbol. Det findes brugt flere steder i Bibelen. Vi kender fortællingen om Noas ark, hvor Noa og hans familie blev reddet gennem uvejret, fordi de var ombord i skibet. Vi kender måske også historien om Jonas og havdyret, der slugte ham og senere gylpede ham op igen. Vi har også historien om Peters fiskedræt, hvor de pludselig fangede mange fisk efter, at nattens fiskeri intet havde givet. Efterfølgende bad Jesus Peter om at være menneskefisker ved at forkynde om Jesus, så mennesker kom til tro.
Vigtigt i Det Nye Testamente er det, at dåben også knyttes til skibet. Ved dåben kommer vi, så at sige, ombord i kirkeskibet, vi bliver ved dåb og tro en del af Guds rige. Egentlig er det et fantastisk billede og et stærkt udtryk for, at det er vigtigt, at vi døber vores børn og lader dem været omfattet af den tryghed, det er at være ombord i trygge rammer, hvor livsstormene ikke kan ødelægge alt i livet. Inspireret af dåbsskibet kalder vi den del af kirken, vi sidder i, for et skib. Det er også en tradition, der går tilbage til kirkens første tid. Her er vi som døbte ”alle i samme båd”. Vi er en del af Guds menighed og en del af et menneskeligt kirkefællesskab. Det er det, som i trosbekendelsen kaldes for en ”hellig og almindelig kirke”. Vi er i samme båd, i Guds skib og det kristne menneskelige fællesskabs skib, altså et meget levende skib, og ligesom i den virkelige verden, er man afhængig af hinanden, når skibet skal sejle/kirken fungere. Det er et projekt, vi er fælles om, hver med vores evner. Det er et inkluderende fællesskab, hvor vi gerne byder flere indenfor.
Det kan kirkeskibet minde os om, når vi kommer i Greve Kirke fra den 15. august og videre frem.
Kjeld-Ole Munk