Nyt byggeri i Johanneskirken
Nyt byggeri -
Af Hans Frost, formand for kirke- og kirkegårdsudvalget
Johanneskirken blev indviet i 1995 og har siden da været
genstand for mangfoldige kirkelige aktiviteter. Skønt højmessenhver søndag er fundamentet, er Johanneskirkenrammen for dåb, konfirmationer, vielser og bisættelser. Hertil kommer en række arrangementer med rod i detkirkelige liv i form af undervisning, foredrag og koncerter. Alt dette tiltrækker et bredt udsnit af sognets borgere. Der er tre store skoler i Greve Sogn, og ikke minds tundervisning af konfirmander og minikonfirmander stillerkrav om bedre lokaler.
Johanneskirken er meget besøgt, og det medfører, at kirkens fysiske rammer må indrettes, så mange forskellige aktiviteter kan tilgodeses. Kirkerummet kendes i vide kredse som en fremragende koncertsal med en efterklang, som fører til skønne musiske oplevelser. Desværre betyder efterklangen også, at rummet er mindre velegnet til undervisning, møder, foredrag mv.
Kirken præsenterer sig i form af en smuk arkitektur, men de nuværende rammer har vist sig af være for snævre til alle de aktiviteter, som et moderne kirkeliv skal rumme. Man hører ofte bemærkningen: ”Vi kender godt Johanneskirken, for der sker altid så meget”. Det kan man naturligvis glæde sig over, men det forpligter.
Derfor har Greve Sogns Menighedsråd planer om at udbygge kirken. Johanneskirken ligger på en forholdsvis lille grund, og det medfører naturgivne begrænsninger, men arkitekturen i kirken blev allerede i 1995 forberedt til en udbygning.
Disse planer indebærer, at de nuværende haveområder delvis inddrages i byggeriet. Således bygges der til mod syd i form af et lokale, som vil kunne rumme mange af de aktiviteter, som i øjeblikket finder sted i den nuværende menighedssal, som jo er en del at kirkerummet. Samtidig er planen at bygge til mod vest i form af et mindre rum, som kan bidrage til at forbedre arbejdsforholdene for kirkens personale.
Det er planen, at der skal bygges 127 m2, og det betyder, at kirkerummene får mere fleksible anvendelsesmuligheder, og at kirken vil kunne rumme mere end 400 mennesker ved kirkelige handlinger. Hvis man synes, det er mange, så kan det nævnes, at det har der været behov for ved flere lejligheder.
Hvis alt går efter planen, kan det forventes, at byggeriet kan igangsættes i løbet af foråret. Forventet byggetid vil være omkring et halvt år, og det vil naturligt føre til gener for kirkelivet under byggeriet. Men når den periode er overstået, kan vi se frem til en kirke med nogle kirkerum, som på bedst mulig måde kan rumme et moderne kirkeliv.
Johanneskirken
Midt i 1980´erne opstod der et behov for en ekstra kirke i Greve sogn, hvor der var plads til mange mennesker. Kirken skulle samtidig rumme lokaler, som kunne bruges til forskellige formål såsom koncerter, foredrag, konfirmandundervisning og børneklub. Greve Kirke, der havde fungeret som områdets kirke helt tilbage fra ca. år 1150, ligger i landsbyen, og man fandt det mest hensigtsmæssigt at placere den nye kirke i centerområdet.
Grunden på Skoleholmen blev købt i 1987. Den arkitektkonkurrence, som menighedsrådet udskrev, blev vundet af arkitekt Keld Wohlert i 1991, og det første spadestik til Johanneskirken blev taget den 26. august 1993. Grundstenene, der blev lagt den 4. december 1993, er munkesten fra Greve kirke. De ses i kirkerummets væg til højre for hovedindgangen.
Indvielsen af Johanneskirken blev foretaget af biskop Bertil Wiberg og fandt sted Påskesøndag, den 16. april 1995.
Arkitekt Keld Wohlert har bygget kirkekomplekset op omkring det ottekantede tårn, der i stueplan fungerer som våbenhus. Tårnet er 17 meter højt. Ottekanten går igen mange steder i kirkebygningen, dens udsmykning og inventar. Ottekanten er et gammelt kristent symbol på genfødsel.
Døbefonten
Døbefonten er fremstillet af keramiker Per Rehfeldt, Gudhjem. Den er ottekantet ligesom kirkens tårn. Ornamentikken består af Y-kors, der symboliserer Jesus. Y-korsene får deres form ved opdeling af fladen i ligesidede trekanter, som symboliserer treenigheden. Kanten forneden og foroven er en zig-zag stribe, der forestiller slangen, som bider sig selv i halen, og derved er et symbol på evighed, uendelighed og verdensaltet. De opdelte siderelieffer med veksling mellem blanke og matte overflader skaber et optisk bedrag, så døbefonten får 16 kanter og derved danner den ottetakkede Jesus-stjerne.
Korset
Keramiker Per Rehfeldt har ligeledes lavet det latinske kors, som er opstillet i apsis. Korset er 3,25 meter højt og 2,25 meter bredt og er lavet af ca. 2000 små keramikrelieffer. Korset danner forskellige figurer, når det betragtes fra forskellig vinkel og afstand. Man opfatter bl.a. ottekanter, kors og otte- takkede stjerner.
Kirkesølvet
Kirkesølvet er udført af sølvsmed Claus Bjerring, København, og består af to lysestager, kalk og bægre, oblatæske og disk samt dåbsfad og dåbskande, hvor ottekantens formsprog også indgår på en smuk måde.
Vægtæpper og messehagler
Væverske Vibeke Gregers fra Nysø ved Præstø har udformet og fremstillet de vævede vægtæpper og messehaglerne. Der er tre hold vægtæpper. Hvert hold består af 2 tæpper, hvis farve og motiv svarer til en bestemt tid i kirkeåret, i hvilken periode de to tæpper hænges på hver side af korset. Alle seks vægtæpper fremstår som mosaikker, der er holdt sammen af en bred ramme. I de nederste hjørner er indvævet en kalk, som er attribut for apostlen Johannes, der blev forgivet med gift, som han skulle drikke af en kalk. I de øverste hjørner indgår den otte- takkede Kristus-stjerne.
De "lyse" tæpper hører til perioden fra kirkeårets begyndelse, 1. søndag i advent og frem til Fastelavnssøndag, som er fastens begyndelse. Borten forneden symboliserer lignelsen om de 10 brudejomfruer. Betlehemsstjernen er med. Huset i midten er stalden. Den 3-fligede lilje, der symboliserer Jomfru Maria og Jesus i form af
den fembladede rose. De tre små firkanter i forskellig farve symboliserer De hellige Tre Konger. Desuden ses de 6 stenkar, hvor Jesus laver vand til vin.
De rødviolette / lilla tæpper hører til fasten, påsken og pinsen. Motiverne beskriver Jesu dåb i Jordan floden med duen, der symboliserer Helligånden. Bespisningen af de 5000 på bjerget symboliseres via de to fisk
og de fem kornaks. Den dobbelte Jakobsstige, påskemåltidet og nadverens indstiftelse er også nogle af motiverne og korsfæstelsen med den tomme grav og Helligåndens komme Pinsedag.
De grønne tæpper hører til Trinitatistiden fra 1. søndag efter pinse til 1. søndag i advent. Her er motiverne: Skibet med Kristusmonogrammet omkranset af vand og bølger. Skibet med 3 fisk i krans, der symboliserer treenigheden med Faderen, Sønnen og Helligånden. Peters fiskefangst. Duen, som Noah sender ud af Arken. Skibet symboliserer dels den enkelte kristne, dels hele den kristne menighed. Livets træ er med som symbol på opstandelse og evigt liv.
De 4 messehagler er i farverne grøn, hvid, violet og rød. På ryg og bryst har de, ligesom tæpperne, motiver der symboliserer begivenheder i kirkeåret.
Orgelet
Kirkens orgel blev indviet 1. søndag i advent 1995. Orgelet er bygget af orgelbygger Poul Hansen fra firmaet P.G. Andersen. Orglet har 25 stemmer og er forsynet med moderne teknik, så organisten kan indkode, hvilke stemmer der skal bruges igennem en hel gudstjeneste. Der er i alt 1478 piber. Den største pibe er 240 cm. Den mindste pibe er 12 mm. Pladerne, som orgelpiberne består af, består af Sibomahognitræ og tin. Til tangenterne er der brugt eg med palisanderkanter. Det hvide på tangenterne er mammut ben fra Sibirien, og det sorte er ibenholt.
Kirkeklokkerne
I det 19 meter høje tårn ved siden af Johanneskirken hænger kirkeklokkerne. Klokkerne er støbt i kobber og tin. Der er to klokker. Den store klokke med tonen g1 vejer 675 kg, og den lille klokke med tonen a1 vejer 450 kg. Klokkerne er lavet i Holland af firmaet Petit og Fritsen, da der ikke længere støbes kirkeklokker i Danmark. På hver klokke er der et vers, som stammer fra et digt af K.L. Åstrup (1899-1980), som boede i nabosognet Kildebrønde. Menighedsrådet valgte digtene, fordi de udtrykker ønsket og meningen med det arbejde, der fremover skal foregå ud fra Johanneskirken:
Verset på den store klokke lyder:
Gå ud i alverden med Herrens bud
og lad det kun frejdigt lyde;
ja lær alt folket at frygte Gud
og sig i hans nåde fryde!
Verset på den lille klokke:
Gå ud til de mange med Herrens dåb
og lad dem på navnet døbe,
ja bring dem gaven af tro og håb,
som ingen for guld kan købe!
