16/02/2026 0 Kommentarer
Fejring af Menighedsplejens 40 års jubilæum og Årsmøde i Johanneskirken
Fejring af Menighedsplejens 40 års jubilæum og Årsmøde i Johanneskirken

40 års jubilæum fejres ved årsmøde i menighedsplejen
Onsdag 18. marts kl. 19.00 i Johanneskirken.
12. november 1986 blev Greve Sogns Menighedspleje stiftet, så vi passerer de 40 år i år.
Det er derfor oplagt at fejre det ved vores årsmøde i år.
Vi håber, at mange vil være med til årsmødet og en lille fejring af jubilæet.
Menighedsplejen har gjort en kæmpeforskel i sognet i de 40 år, den har eksisteret.
Mange mennesker har fået julen reddet gennem årene. Bare op til julen her i 2025 blev der uddelt hjælp til omkring 40.
Akut hjælp og hjælp til for eksempel konfirmationer er også en del af opgaverne.
Det er den ene side af Menighedsplejens hjælp. Med onsdagscafe, ture, høstfrokost og julebasar kommer en anden vigtig side frem i menighedsplejens arbejde, nemlig at skabe fællesskab, så ensomheden får mindre tag i os.
Ved årsmødet bliver arbejdet gennemgået og regnskabet aflagt.
Det er bestyrelsesvalg mm.
Efter årsmødet er der lidt mad, hvor vi kan snakke og hygge sammen.
Dagsorden for årsmødet:
Valg af dirigent
Godkendelse af dagsorden
Valg af referent
Formanden aflægger beretning om årets forløb
Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for 2025
Indkomne forslag (skal være indleveret til formanden 14 dage før årsmødet)
Valg af bestyrelsesmedlemmer
Valg af suppleanter
Valg af revisorer
Eventuelt
Kjeld-Ole Munk, formand
Kommentarer