af Christel Frederiksen, sognepræst

I skrivende stund er det 8. maj, og vi har lige fejret 80-årsdagen for befrielsen  samtidig med at Ukraine stadig er under angreb fra Rusland og kæmper for frihed. Det er forår - og Danmark frit – men der er truende skyer i horisonten. Glæden og taknemmeligheden er ikke uden bekymringer, og det blev klart for mig, da alarmerne lød i Danmark i går. Jeg vidste, at alarmen skulle testes, men jeg blev alligevel bekymret, da den lød, skyndte mig at tjekke mobiltelefonen, klar til at rykke… 

Alting er så usikkert for tiden – spioner på Grønland og Trump i det hvide hus, har gjort at verden føles mindre tryg. Vores lille land er sårbart, ikke bare fysisk, men så sandelig også digitalt. Vi skal nu til at opruste, ikke bare med krudt og kugler, våben og digitalt forsvar. Flere politikere er nu også begyndt at tale om åndelig oprustning. Og det er rart at kirke og tro er noget, vores politikere og andre åbent taler om. Fordi vores sjælelige og åndelige velfærd har lige så stor betydning som vores fysiske og materielle velfærd, og det hænger sammen. I en usikker verden er det godt at vide, at vi ikke er alene i verden. For der er en Gud.

En Gud, som er større end os og har det store overblik, en Gud, der har skabt os med kærlighed, en Gud, der gerne vil være sammen med os. En Gud, som har et hus på jorden - vores kirke. I dåben kommer vi til at høre sammen med Gud, for i dåben bliver vi Guds børn. I dåben bliver vi omsluttet af Guds kærlighed og velsignet af Gud: ”Lad de små børn komme til mig”, sagde Jesus og tog de små op og velsignede dem. Det er en de tekster, som præsten læser ved dåben.

Den anden tekst, som præsten læser ved dåben, er de ord, som Jesus sagde inden han efter sin opstandelse vendte tilbage til himlen, Kristi Himmelfart.

Her han bad disciplene om at videreføre hans gerning, fortælle om ham og døbe i ”Faderens og sønnens og Helligåndens navn”. Det er, hvad vi gør i kirken.

Vi bliver medlem af kirken gennem dåben, og ikke automatisk, når vi bliver født.

Dåben er altid en tryg base, og især i en usikker tid, hvor vi sammen kan være med til at opruste åndeligt, så vi uanset hvad, kan føle os trygge ved, at vi ikke er alene, men at Gud er med os, og at vi har hinanden.

I dåben er vi dækket af Guds kærlighedsvinge – et smukt billede, som jeg hermed bare vil lade stå…

I ønskes en god og fredfyldt sommer!