Vi er nu midt i foråret. Kulde, mørke og vinterdepressioner er ved at være en saga blot. Det er vi mange der glæder os over.

Indrømmet – hver årstid har sin charme, og jeg da også sikker på, at vi hver især har vores favoritter, hvad angår årstider.

Men foråret er så dejlig nemt at holde af. Solen får større kraft. Dagene bliver lysere, varmere og længere. Alt gror så nyt og friskt. Det spirer, grønnes og blomstrer og fuglene synger. Foran os står fridage og ferie, udendørs liv og -aktiviteter.

Foråret kan minde om en opstandelse. Det er jo i foråret, at vi fejrer påske og Jesus Kristi opstandelse fra de døde. Vi har fejret jul, nytår og fastelavn. Efter fastelavn kommer fastetiden, som varer 40 dage. Derefter er det påske, hvor vi mindes Jesu død og opstandelse og glæder os over budskabet om tilgivelse og evighed.

Hvert år kan jeg godt blive lidt trist over, at julen bliver fejret meget mere intenst end påske. Det skyldes nok, at påskefortællingen om Guds egen søn, der dør og bliver levende igen for vores skyld, umiddelbart er sværere at begribe end julens budskab om et barns fødsel. Men når vi tror og fejrer, at Guds egen søn bliver menneske i Jesus Kristus, så må vi også tro og fejre, at Guds egen søn er opstået.

For selvfølgelig kan vi tro, at Jesus Kristus overvandt døden. Han er menneske, men samtidig Gud selv og dermed selve livet!

Jesus Kristus taler til vores hjerter, Jesus Kristus helbreder, Jesus Kristus går på van-det og Jesus Kristus opstår fra de døde!

Det kan være svært at forstå rationelt, men det behøver ikke være svært at begribe med hjertet og tro inderst inde.

Jesus viser sig for sine disciple i 40 dage efter at han er opstået fra de døde og ven-der så tilbage til Himmelen og genindtager sin guddommelige plads i Guds rige. Det husker vi Kristi Himmelfartsdag.

Og efter yderligere 10 dage er vi nået til pinse, hvor Jesus Kristus sender sin ånd til os og giver sine disciple mod og styrke til at udbrede kristendommen og skabe kirke i hele verden. Derfor er pinse også den universelle kristne kirkes fødselsdag.

Jo, der så sandelig meget at fejre og glæde sig over - og glæde sig til - i den kristne tro.

Det gør vi selvfølgelig sammen i kirken året rundt. Men det er ligesom om, at foråret med naturens overdådige illustration af lysets og livets opstandelse i særlig grad virker befordrende på vores glæde.

I ønskes et rigtig glædeligt forår.

Christel Frederiksen, sognepræst