At synge – er da noget, vi gør sammen

Vi forsager djævelen og vi tror på Gud, står der i trosbekendelsen. Og lige som vi hjælper hinanden med at tro, hjælper vi også hinanden med at synge fællessang.

I Greve sogn er der mange syngende fællesskaber – Gudstjenesterne med fællessalmer, fællessangsaft-ner, sang ved møder og foredrag og flere kor.

Fællesskabet støtter og forpligter. Man kan ikke syn-ge fællessang alene. Men hvad betyder det egentlig for mig som fællessanger?

Sanger eller fællessanger 

En solo- eller korsanger forventes at synge godt. Her stilles krav til sangerens stemme, og det skal være værd at høre på. Som fællessanger synger enhver med sit næb. Alle må og kan deltage efter evner.

”Kunne du ikke spille den sang noget dybere?” kan jeg blive spurgt. Jo, det kan jeg godt. Men vi har det med at tage udgangspunkt i os selv – og vi er meget forskellige. De, der gerne vil have melodierne dybere, ved måske ikke, at andre har meget lidt lyd i bunden af stemmen. Der kan være ønsker til tempo eller svagere og kraftigere musikledsagelse.

Den kvikke organist tager bestik af situationen og laver et kompromis. Resultatet er hverken dybt nok for de dybe basser eller lyst nok til de høje sopraner! Men det er vilkåret for fællessangeren – man er en lille brik i et større puslespil.

Salmer er tit svære 

Både salme- og højskolesangbogen har melodier fra vores samtid og helt tilbage til folkeviser og andre melodier før reformationen. Der er viser, spejdersange, liturgiske melodier, romancer, forsamlingsmelodier m.m. De er ikke alle lette! Nogle er rytmisk vanskelige og spænder langt fra den dybeste til den højeste tone.

For synge ”Vi pløjed’ og vi så’de”, der strækker sig over hele 12 toner, siddende, skal man være en habil sanger for at ramme alle 12 toner rent. Fortvivl derfor ikke hvis en højtone får dig til at hoste morgentussen op, men glæd dig og mærk, hvordan din stemme langsomt bliver varmet op, ved at du bevæger den. I mellemtiden er der nok en anden, der kan – bare syng med på resten af melodien. Fællessang er givende, men også krævende!

Sang kan være angstprovokerende 

For nogen er sang det ultimative mareridt, der giver fysisk ubehag, emotionel påvirkning og kan være kilde til usikkerhed. Vi hører os selv og sammenligner os måske med sidemanden. Man kan blive rørt, når man synger – sangen formidler kontakt til minder og følelser. Rent fysisk kan man sige, at ”hvis tale er som gang, er sang som løb”. Det er ikke helt så let, hvis man ikke er i nogenlunde god form.

Støtte hinanden 

Fællessangen er en helhed, hvor vi hjælper hinanden. Flyt fokus fra mig til vi! Nogle tager de dybe toner, andre de høje, nogle kender melodien godt, andre kommer langsomt med. Husk, at fællessang er for alle slags stemmer. For det er ikke en solo-præstation; Vi får det til at virke – sammen!

Og når vi synger sammen kommer hjerterne til at slå i takt – og det er ganske vist!

Miriam Widmann, organist