28/10/2025 0 Kommentarer
Greve Sogns Menighedspleje inviterer til JULEMARKED - Søndag den 16. november fra kl. 11 til 16 i Johanneskirken
Greve Sogns Menighedspleje inviterer til JULEMARKED - Søndag den 16. november fra kl. 11 til 16 i Johanneskirken
# Nyheder

Greve Sogns Menighedspleje inviterer til JULEMARKED - Søndag den 16. november fra kl. 11 til 16 i Johanneskirken
Menighedsplejen i Greve Sogn ledes af frivillige og blev stiftet i 1986. Formålet er at give økonomisk hjælp til trængende familier og personer i Greve Sogn samt at skabe aktiviteter med fællesskab for alle der kan have glæde af et socialt netværk, er ensomme eller bare kunne tænke sig et fristed med hygge i andres selskab. Den økonomiske støtte ydes bl.a. i form af julehjælp og bidrag til konfirmation. Pengene hertil kommer bl.a. fra Menighedsplejens indsamlinger, salg ved det årlige JULEMARKED og gennem og bidrag fra fonde. Blandt de fælleskabsfremmende aktiviteter er der bl.a. OnsdagsCaféen. Her mødes hver onsdag borgere i Johanneskirken kl. 13.00 - 16.00. Der hygges over kaffe og brød. Der snakkes og sludres og ikke mindst strikkes firkanter og sys tæpper, som går til nødhjælp i fattige og kriseramte lande.
Vi søger flere frivillige, der vil bidrage med idéer til fremtidige aktiviteter. Så kom til vores JULEMARKED og få en snak med os!
Program:
Kl. 11.00 Højmesse v/Anne Mia Lykner
Kl. 12.00 Åbningstale v/Claus Hjort formand for Menighedsrådet
Kl. 12.30 Salg ved boderne
• Æbleskiver og gløgg
• Julepynt, bøger, tøj m.m.
• Menighedsplejens håndarbejder
• Lotteri
Kl. 15.00 Voksenkoret underholder
Kl. 15.30 Trækning af gevinster Skænket af butikkerne m.fl. i nærområdet
Kan du ikke komme til JULEMARKED, men gerne vil støtte julehjælpen, har du mulighed for at give et bidrag gennem MobilePay.: 98135
Kommentarer