Lys, liv og skønne konfirmander

Lys, liv og skønne konfirmander

Lys, liv og skønne konfirmander

# Nyheder

Lys, liv og skønne konfirmander

Af sognepræst Christel Frederiksen

Maj måned er en skøn måned, der er bogstavelig talt lys over alt, det skærer i øjnene på den gode måde.

At sidde i solen og lade den varme en kold og stiv vinterkrop er vidunderligt.

Det kommer bag på mig hvert forår, at der er så meget lys i verden, lys, som trodser sygdom og sorg, krige og ondskab.

Lys, som vi synger om i Østen stiger solen op, lyset som et genskin af Paradiset, lyset, som vi hører om i Albertes skønne sang: Nu kommer fuglene igen og lyset vælder pludselig ind sangen, som nærmest er blevet en klassiker, og som vores eget ungdomskor synger så smukt.

Noget af det, der har lyst op i mit præsteliv fra september 2025 og til nu, er konfirmanderne. Det har været en god rejse med dem.

Min mand døde for et knap et år siden, og det siger sig selv, at det er en stor sorg, men det hjalp mig meget at være sammen med de unge mennesker, de bragte liv og lys ind i mit liv og ind i kirken hver uge.

Konfirmanderne var glade for at komme, lydhøre og arbejdede flittigt med de opgaver de fik og var dygtige og hurtige, hvilket faktisk kom bag på mig. De virkede interesseret i det hele og respektfulde. Man hører ofte om det modsatte i skolen, om uro og manglende koncentration, hvilket slet ikke var min oplevelse.

Det var en glæde at være sammen med konfirmanderne, og det er da skønt, at vi har unge mennesker, der interesserer sig for kristendommen og går åbent ind i arbejdet med at forstå det særlige, åndelige univers, der har med Gud, Jesus Kristus og Helligånden at gøre, og som det er så vigtigt at have med sig i sit liv. Det er som om, de unge forstår det og sætter pris på det.

Det lyser op i fortællingen og håbet om, at kirken har en fremtid i Danmark, også på længere sigt.

Mens jeg skriver, er det pinse om en uge, hvor vi fejrer, at Helligånden kommer med liv og lys.

Tak for det og god sommer til jer alle sammen!

Du vil måske også kunne lide...

Find os her

Johanneskirken
Skoleholmen 9
2670 Greve

Greve Kirke
Michael Gjøes Vej 1
2670 Greve

Kontakt Kirkekontoret

Telefon: 24 59 00 96
Mail: Greve.sogn@km.dk

Personlig ekspedition: Efter aftale.

Telefonisk ekspedition:

Søndag Lukket

Mandag 10:00 - 13:00

Tirsdag 11:00 - 13:00

Onsdag 10:00 - 13:00

Torsdag 10:00 - 13:00

Fredag 10:00 - 13:00

Lørdag Lukket

CVR nummer: 69223028

Kontakt Kirkegårdskontoret

Telefon: 24 59 00 75
Mail: 7194-kirkegaard@km.dk

Personlig og telefonisk ekspedition

Alle hverdage 11.00 – 12.00

Kirkegårdssekretæren kan træffes

Mandag – Torsdag kl. 8.30 – 13.30

Følg med på vores sociale medier