26/02/2025 0 Kommentarer
Mange aktiviteter for børn og unge
Mange aktiviteter for børn og unge
# Nyheder

Mange aktiviteter for børn og unge
Mange aktiviteter for børn og unge
Greve Sogn er et sted, hvor børn og unge kan udfolde sig kreativt, styrke deres fællesskaber og lære mere om kristendommen. Her er et levende og aktivt fællesskab med et væld af aktiviteter for børn og unge i alle aldre. Uanset om du har en baby, et skolebarn eller en teenager, er der mange muligheder for at deltage i spændende og lærerige fællesskaber.
Babysalmesang
For de mindste tilbyder vi babysalmesang. Her kan børn i alderen 3-10 måneder sammen med forældre eller bedsteforældre nyde herlige stunder med sang, musik og bevægelse.
Spaghettigudstjenester
Spaghettigudstjenester er særligt rettet mod de mindste børn i alderen 3-11 år, men alle er vel-komne. Her fortælles gode historier, synges glade sange og sluttes af med fællesspisning. Hygge for hele familien.
Minikonfirmand
Elever i 3. klasse på Holmeagerskolen, Hedelyskolen og Damagerskolen kan deltage i vores populære minikonfirmandundervisning. Ved leg, fortælling, konkurrencer og kreative aktiviteter lærer børnene om kristendommen og kirken.
Juniorklub
For børn i 4.-6. klasse tilbyder vi en sjov og lærerig juniorklub. Her er der historier, kreative aktiviteter, sang, boldspil og fælleslege, som giver børnene gode oplevelser og lærerig viden.
Juniorkor og ungdomskor
Elsker dit barn at synge? Så har vi plads til dem i vores kor.
Juniorkoret er for børn i alderen 8-12 år. Koret optræder ved særlige lejligheder i kirken, som f.eks. den smukke Luciagudstjeneste.
Ungdomskoret er for unge i alderen 13-19 år. Koret synger til gudstjenester 2-3 gange om måneden. Det er et lønnet kor, så unge sange-re kan både få glæde af musikken og en få en lille ekstraindtægt.
Begge kor er åbne for nye medlemmer, så hvis du eller nogen, du kender, elsker at synge, er det en oplagt mulighed.
Læs mere om vores mange tilbud til børn og unge, og hvordan I tilmelder jer på vores hjemmeside www.grevesogn.dk.

Kommentarer