21/03/2026 0 Kommentarer
Menighedsplejens forårstur
Menighedsplejens forårstur

Menighedsplejens Forårstur -
- går til Bank- og Sparekassemuseet på Christianshavn
Afgang fra Greve station kl. 9:02. Transport er for egen regning.
Museet ligger i en fredet bygning, så der er et par trapper og ingen elevator, dog trygt og tilgængeligt.
Rundvisningen starter i gården - hvis vejret tillader det - med lidt om gårdens og dens beboeres historie.
Derefter rundvisning i den faste udstilling ”PENGE - dine, mine og vores”, årets særudstilling ”Urolige Økonomi” og udstillingen ”ALLE TIDERS SPAREBØSSER”.
Vi slutter i kælderen, hvor nogle af de gamle fade fra tiden med kirsebærlikør-produktionen står. Her bydes på et glas Cherry Heering. Hele rundvisningen tager ca. 1 1/2 time.
Herefter tager vi bussen til Restaurant Dalle Valle ved Axeltorv, lige over for Tivoli og spiser frokost (buffet og en øl/vand).
Turen koster 125 kroner.
Tilmelding og betaling på kordegnekontoret inden 4. maj.
Max. 25 deltagere, så ”Først til mølle..”
Kommentarer